Klubmodul henter siden
Sommer opvisning 2021


Vores sommeropvisning er Jeres fest!
En dag hvor alle eleverne viser hvad de har lært i løbet af sæsonen - uanset stilart, alder eller niveau.

Med Coronaens begrænsninger for at følge undervisningen i hverdagen, er opvisningen også en fantastisk mulighed for forældre, bedsteforældre og andre pårørende:
En chance for at se eleverne i den sport og fritid som optager deres tid og giver dem så megen glæde.

Normalt ville vi afholde opvisningen på et teater, men i år bevæger vi os udendørs og sikrer dermed at opvisningen kan finde sted. 
Opvisningen foregår midt på Ølstykke Stadion - altså på selve grønsværen!
Vi har i samarbejde med JD logistik sørget for picnic tæpper til hver familie, hvorfra man kan sidde og nyde opvisningen.

Ønsker man ikke at sidde på picnictæppe er der også mulighed for at sidde på tribunen. Det skal dog oplyses at denne er placeret bagerst.

Vi har også sørget for en lækker picnickurv til Jer.
Den serveres i en corona-venlig, portionsanrettet menuboks med tallerken, bestik og servietter.
Menuen er:

  • Sliders med estragonmayo og citronmarineret rødløg
  • Kyllingespyd
  • Tortillas med varmrøget laks og flødeost
  • Kartoffeltærte med ost, bacon og tomater
  • Spanske deller
  • Butterdejssnitte med feta og basilikum
  • Mozarella, cherrytomat sticks
  • Trøffel tapenade og brød
  • Mandelmuffin

 

Udover picnickurven er stadionboden åben med salg af hotdogs, øl, vand, kaffe og te.

Egne mad- og drikkevarer må IKKE medbringes på stadion! 

Intet er overdækket og I anbefales at påklæde Jer efter vejret. Opvisningen gennemføres uanset vejret!

 

COVID-regler:
Vi kan jo ikke komme udenom at Corona stadig fylder i vores hverdag.
Dance Agency har i forbindelse med dette arrangement valgt at udstikke et sæt basale regler og rammer, som ALLE skal følge såfremt de ønsker at deltage i opvisningen som deltager eller tilskuer.

  • Alle der er fyldt 12 år skal kunne fremvise et Coronapas.
    Altså dokumentation for at man er vaccineret, testet negativ indenfor 72 timer før arrangementet eller i henhold til Sundhedsmyndighedernes rammer (6 måneder) har antistofferne som følge af tidligere smitte.
  • Alle picnictæpper er placeret med 2 meters mellemrum.
    Disse afstande skal overholdes og tæpperne må derfor ikke flyttes.
  • Alle tilskuere på tribunen placeres med et sæde mellemrum (familier undtaget)
  • Præcis som i teatret, så rejser man sig ikke fra sin plads - undtaget er man dog i forbindelse med køb af diverse i Stadionboden.
    Afholdelse af opvisningen udendørs på stadion er IKKE en invitation til løb, leg boldspil mv. for hverken børn eller voksne.
Købte billetter refunderes ikke, nedenstående undtaget:
Ved restriktioner relateret til Covid-19 som forhindrer opvisningen i at blive afholdt, er der natuligvis fuld refusion af købte billetter.

 Vi glæder os til at se Jer!

 

 

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
11.06.2021
Tidspunkt
19.06.2021 kl. 12.00 - 19.06.2021 kl. 17.00
Sted
Ølstykke Stadion
Elevbillet
Tilskuer fra 10 år
Tilskuer, børn under 10 år
Børnebillet op til 3 år
Picnic - Tapas
Total
Valg af siddeplads:*:
Jubilanter:

NYHEDER

SOCIALE MEDIER

Youtube kommer snart.